Esrum Kloster Juleøl er en festøl, som hylder munkenes stolte brygkunst. Vi har givet øllet ekstra lang lagringstid for at skabe en afrundet smag, der fremhæver maltens dybde.
Esrum Kloster Juleøl har en behagelig bitterhed og en balanceret sødme med delikate noter af chokolade. En øl der bør nydes til alle julens hyggelige måltider.