Challenge Brew
Skands Challenge Brew er vores legeplads! En legeplads hvor vi udfordre os selv, inspireres, dygtiggøre os og udvikler nye produkter. Der er begrænset antal så bliver normalt hurtigt udsolgt.
Tidligere Challenge Brew fra Bryggeriet:
Vores sjette Challenge Brew lanceret i 2024
GYLDEN HUMLE
GYLDEN HUMLE
Gylden Humle er vinderøllet fra Esrum Kloster & Møllegård Ølfestival 2023.
Håndbryggerne Morten og Morten fra MortenBryg bød ind i konkurrencen med en Amerikansk Pale Ale. Hovedpræmien var en opskalering af brygget i samarbejde med Bryggeriet Skands.
Gylden Humle er skræddersyet til de lyse danske forårs- og sommerdage. En ravgylden kraftig humlet amerikansk Pale Ale. Dejlig tør, bitter og humlet.
Den bør serveres afkølet ved 6-8 grader.
Alkoholprocent. 5,5 %
Vores femte Challenge Brew lanceret i 2023
ESRUM KLOSTER JULEØL 2023
ESRUM KLOSTER JULEØL 2023
Esrum Kloster Juleøl 2023 er en festøl, som hylder munkenes stolte brygkunst. Vi har givet øllet ekstra lang lagringstid for at skabe en afrundet smag, der fremhæver maltens dybde.
Esrum Kloster Juleøl har en behagelig bitterhed og en balanceret sødme med delikate noter af chokolade. En øl der bør nydes til alle julens hyggelige måltider.
Alkoholprocent. 7,5 %
________________________________________________________________________
Vores fjerde Challenge Brew lanceret 2023
IMPERIAL IPA - Double IPA
IMPERIAL IPA er en dejlig fyldig dobbelt IPA, hvor humlearoma og bitterhed er i fokus. En øl som har fået lidt mere af det hele. Mere humle, mere bitterhed og lidt højere alkoholprocent.
Vi har brugt Cascade og Mosaic som aromahumle, og som bitterhumle har vi brugt Chinnok. IMPERIAL IPA har en IBU på 60.
Type: Double IPA
Alkoholprocent. 7,5 %
________________________________________________________________________
Vores tredje Challenge Brew lanceret i 2022
ESRUM KLOSTER JULEØL - DOBBELTBOCK
ESRUM KLOSTER JULEØL blev kåret som årets håndbrygger øl ved Esrum Kloster øl festival 2022, og førstepræmien ved denne konkurrence er, at få brygget et helt bryg på Bryggeriet Skands.
Hobbybryggeren bag er Hans Jørgen Hoppe som har 'Hoppes garagebryg'. Sammen med vores brygmester Kennet er opskriften tilpasset et fuldt bryg som tappet start november.
ESRUM KLOSTER JULEØL er en kraftig og smagfuld dobbeltbock med den helt rigtige balance mellem maltens sødme og humlens bitterhed.
En perfekt juleøl til andestegen, julefrokostbordet eller de mørke vinteraftener.
Alkoholprocent. 8 %
________________________________________________________________________
Vores andet Challenge Brew lanceret i 2022:
3 HAPPY MONKS - MILKY STOUT
3 Happy Monks blev kåret som årets håndbrygger øl ved Esrum Kloster øl festival 2021, og førstepræmien ved denne konkurrence er, at få brygget et helt bryg på Bryggeriet Skands.
Esrum Kloster har i flere hundrede år dannet rammen om godt øl brygget af klosterets munke. Det har inspireret 3 lokale håndbryggere, som går under det fængende navn – 3 Happy Monks, til at brygge en Milk Stout. Sammen med vores brygmester Kennet er opskriften tilpasset et fuld bryg.
3 Happy Monks er en mørk og fyldig øl med en snert af sødme fra mælkesukkeren og en afdæmpet bitterhed fra humlen. Øllen er overgæret og filtreret. Den bør serveres afkølet ved 6-8 grader.
Alkoholprocent. 6 %
_________________________________________________________________________
Vores første Challenge Brew lanceret i 2021:
NEW YEAR 2022 - BERLINER WIESSE
NEW YEAR 2022 var en Berliner Weisse med hindbær - et mix af let syrlighed, sødme og med fyldige boblende mousserende bærnoter.
Vi har med udgangspunkt i en klassisk Berliner Weisse tilrettet den smagsprofilen på Bryggeriet Skands, hvilket giver den en bedre balance mellem det søde og det syrlige.
Øllet har også en let humlebitterhed og afsluttes med en lidt tør mund fylde. Berliner Weisse blev af Napoleons soldater kaldt for Nordens Champagne.
Drikkes som apertif, let anretning, sushi og bare fordi du gerne vil have noget ekstra syrligt og friskt til ganen.
Type: Syrlig øl (Berliner Wiesse) - Økologisk
Alkohol: 5,0 % vol.